Almindelige forretningsbetingelser
Nærværende forretningsbetingelser, er en integreret del af kundeaftalen samt eventuelle skriftlige ændringer hertil, og udgør sammen med databehandleraftalen den samlede aftale (Aftalen) mellem kunden (Kunden) og 2talRevision registreret revisionsfirma, Generatorvej 8D, 1. th., 2860 Søborg (2talRevision). I tilfælde af afvigelser mellem forretningsbetingelserne og aftalebrev skal vilkårene i aftalebrevet gælde.
1. 2talRevisions ydelser
2talRevisions ydelser (Ydelsen) fremgår af aftale- brevet. Udvidelse eller indskrænkning i omfanget og arten af de aftalte ydelser skal aftales skriftligt mellem parterne. Merarbejde, som 2talRevision i den forbindelse udfører, vil være omfattet af Aftalen og underlagt samme vilkår, dog med forbehold for justeringer af 2talRevisions honorar og tidsplan.
2talRevision vil bestræbe sig på at levere Ydelsen i overensstemmelse med en mellem parterne aftalt tidsplan. Medmindre Kunden og 2talRevision udtrykkeligt og skriftligt angiver et endeligt leverings-tidspunkt, er alle angivne datoer alene skønsmæssige.
I det omfang det af Aftalen fremgår, hvorledes Ydelsen er bemandet med partnere og medarbejdere, som er ansvarlige for levering af Ydelsen, er 2talRevision berettiget til at erstatte anførte personer med andre partnere og medarbejdere.
2talRevision er ikke forpligtet til at ajourføre anbefalinger, konklusioner, rapporter eller andre produkter, hverken i mundtlig eller skriftlig form, efter at disse er overdraget og kommunikeret til Kunden i endelig form.
2. Identitetsoplysninger og hvidvaskning af penge
2talRevision er som godkendte revisorer omfattet af loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Vi har derfor pligt til at indhente og opbevare identitetsoplysninger om Kunden.
Vi er desuden forpligtet til at undersøge transaktioner, hvis der opstår mistanke om, at de har tilknytning til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. I den forbindelse er vi også forpligtet til at underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
2talRevision anser kundens afgivelse af identitetsoplysninger som et samtykke til, at 2talRevision kan
videregive disse til andre rådgivere og finansielle institutioner mv. til brug for disses opfyldelse af pligter, der påhviler dem efter hvidvaskloven.
Identitetsoplysningerne opbevares i henhold til hvidvaskloven i minimum 5 år efter kunde-forholdets ophør. For så vidt angår oplysningerne om fysiske personer, bliver disse slettet 5 år efter forretningsforbindelsens ophør eller en enkeltstående transaktions gennemførelse.
3. Kvalitetssikring
Alle ydelser, der leveres af 2talRevision, er underlagt virksomhedens interne kvalitetssikring, herunder
procedurer for bemanding, kvalitetskontrol og klageadgang.
2talRevision er underlagt kvalitetskontrol i medfør af lov om godkendte revisorer samt FSR-danske revisorers vedtægter.
I forbindelse med gennemførsel af kvalitetskontrollen kan 2tal-Revision videregive fortrolige oplysninger i nødvendigt omfang. Modtagerne heraf vil være pålagt fortrolighedsforpligtelse, og oplysningerne vil alene blive anvendt med henblik på kvalitetskontrollen.
Kvalitetskontrollen udføres såvel internt som eksternt. Sidstnævnte varetages af Erhvervsstyrelsen.
4. Samarbejde
At
At
At
At
stille alt nødvendigt materiale til rådighed, give de nødvendige oplysninger og træffe nødvendige beslutninger inden for rimelig tid henset til opgavens art og omfang
tilknytte medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer og ressourcer
sikre, at Kundens øvrige samarbejdspartnere i nødvendigt omfang samarbejder med 2talRevision
medvirke aktivt til, at 2talRevision kan overholde al relevant national og international lovgivning
Det er Kundens ansvar rettidigt og fuldstændigt at afgive alle relevante oplysninger og bære risikoen for de konsekvenser, som upræcise, ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger medfører for 2talRevisions ydelse. Medfører Kundens forhold merarbejde for 2talRevision i forhold til, hvad man kunne forudsætte ved aftalens indgåelse, er 2talRevision berettiget til kompensation herfor baseret på almindelig timepris, uanset eventuel aftale om fast honorar.
2talRevisions rolle er:
At
At
levere ydelser i overensstemmelse med Aftalen samt eventuelle skriftlige korrektioner hertil.
efterleve relevant lovgivning samt standarder, vejledninger og FSR-danske revisorers etiske regelsæt
5. Pris og betaling
2talRevisions honorar beregnes efter medgået tid inkl. tid til transport/rejse baseret på 2tal-Revisions til enhver tid fastsatte timesatser for de partnere og medarbejdere, der udfører arbejdet, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil.
Timesatser reguleres som udgangspunkt en gang årligt i oktober måned uden særskilt varsel eller meddelelse herom.
2talRevisions eventuelle angivelse af et honorar ved aftaleindgåelse bygger på de forudsætninger, som parterne har angivet. Det følger heraf, at selv om der er aftalt et fast honorar for Ydelsen, er 2talRevision berettiget til i følgende situationer at foretage korrektioner til det beregnede honorar:
a)
b)
c)
Forudsætningerne for levering af Ydelsen er ændret
Forudsætningerne var ikke korrekte eller fuldstændige
Omstændighederne jf. a) og b) kan tilskrives Kunden eller forhold, som Kunden er ansvarlig for
Er der forud for arbejdets påbegyndelse ikke indgået aftale om fast honorar, beregnes honoraret efter medgået tid, jf. ovenfor. Moms er ikke inkluderet i honorar og timesatser, medmindre dette udtrykkeligt fremgår af aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil.
Omkostninger, der relaterer sig til levering af Ydelsen, såsom udlæg, rimelige rejseomkostninger, indkvarterings- og opholdsomkostninger betales af Kunden udover det aftalte honorar, med mindre andet er aftalt i et aftalebrev og eventuelle skriftlige korrektioner hertil. 2talRevision er berettiget til at tilbageholde Ydelsen, såfremt kunden er i misligholdelse med betaling/sikkerhedsstillelse, eller der foreligger anticiperet misligholdelse.
2talRevision er berettiget til at fakturere honorar (herunder aconto honorar), omkostninger og udlæg
månedsvis bagud, dog kan større omkostninger og udlæg faktureres straks ved afholdelse. 2talRevision forbeholder sig ret til i særlige situationer at kræve forudbetaling eller anden sikkerhed for betalingen.
Betalingsbetingelserne er netto kontant 8 dage fra fakturadato. Ved betaling efter forfald beregnes renter med 1,5% pr. påbegyndt måned, medmindre andet er aftalt i aftalebrev. Ved udsendelse af rykkerskrivelser pålægges gebyr på 100 kr. pr. gang.
6. Ansvarsbegrænsning
2talRevision er ansvarlig for den leverede ydelse under Aftalen i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Medmindre andet aftales kan 2talRevisions ansvar i forbindelse med levering af ydelser, der ikke indebærer afgivelse af erklæringer med sikkerhed, ikke overstige 5 gange det afregnede honorar for ydelsens udførelse, dog maksimalt 2.500.000 kr. uanset ydelsens omfang og honorarets størrelse.
2talRevision er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder tab af goodwill, image, indtjening, fortjeneste eller tab af data.
2talRevision kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som et resultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end 2talRevision.
2talRevision kan ikke holdes til ansvar for mundtlige rapporteringer eller udkast til produkter, som efterfølgende skal erstattes af endelige produkter.
2talRevision påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som benytter den af 2talRevision leverede ydelse eller viden. Kunden forpligter sig til at godtgøre 2talRevision forpligtelser, udgifter og andre omkostninger, som 2talRevision med rimelighed måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter samt krav mod 2talRevision som følge af Kundens misligholdelse af aftalen.
Ovenstående ansvarsbegrænsninger gælder, uanset om skaden skyldes grov eller simpel uagtsomhed, men ikke forsæt.
7. Fortrolighed
Parterne er gensidigt forpligtet til at behandle den viden, alt materiale og alle oplysninger om den anden part samt oplysninger modtaget fra den anden part i forbindelse med
arbejdets udførsel fortroligt.
Alle medarbejdere i 2talRevision er pålagt tavshedspligt. Parterne må ikke i nogen form videregive den anden parts fortrolige oplysninger til tredjemand, medmindre:
- Der gives samtykke hertil
- Oplysningerne er af en sådan karakter, at de er bestemt til videregivelse
- Videregivelse sker til anden rådgiver under fortrolighedsforpligtelse, og videregivelse er
nødvendig for opgavens udførsel - Videregivelse sker til opfyldelse af en lovbestemt pligt
Uanset fortrolighedsforpligtelsen er 2talRevision berettiget til at anvende Kundens navn og en kort beskrivelse af opgaven i forbindelse med markedsføring af 2talRevision.
Det er 2talRevisions politik at opretholde et højt sikkerhedsniveau omkring enhver kommunikation, hvad enten den er i brevform eller elektronisk, men 2talRevision kan dog ikke gøres ansvarlig for sikkerheds- og fortrolighedsbrister ved transmission via elektroniske kommunikationsmidler.
8. Brugs-, ejendoms- og ophavsret
2talRevision har og beholder alle ophavsrettigheder og immaterielle rettigheder til programmer, systemer, metoder og modeller i overensstemmelse med gældende lovgivning. Sådanne programmer, systemer, metoder og modeller må ikke videregives til tredjemand, uden at 2talRevision har givet skriftlig tilladelse hertil.
9. Interessekonflikt
Det er 2talRevisions praksis at kontrollere, om der foreligger en interessekonflikt, før 2tal-Revision leverer den pågældende ydelse. 2talRevision leverer mange forskellige ydelser og kan ikke garantere, at alle situationer, hvor der kan foreligge en interessekonflikt, straks afdækkes. 2talRevision henstiller derfor til Kunden om straks at underrette 2talRevision, hvis denne skulle blive opmærksom på en mulig interessekonflikt.
Såfremt en aktuel eller formodet interessekonflikt er identificeret, og 2talRevision vurderer, at Kundens interesser kan varetages tilstrækkeligt ved iværksættelse af relevante procedurer, vil 2talRevision drøfte sådanne procedurer med Kunden.
10. Persondata
2talRevision indsamler og behandler persondata i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder, persondataloven og EU´s generelle forordning om databeskyttelse, når denne træder i kraft per 25. maj 2018.
2talRevision respekterer sine kunders forventninger om databeskyttelse og fortrolighed.
I det omfang 2talRevision er databehandler henvises der i øvrigt til databehandleraftalen.
11. Elektronisk kommunikation
2talRevision og Kunden accepterer brugen af elektronisk kommunikation i forbindelse med levering af ydelser, godkendelse af materiale (årsregnskaber, skatteopgørelser, selvangivelser mv.) og løbende
korrespondance. Enhver part er ansvarlig for at beskytte egne systemer og interesser i forbindelse med elektronisk kommunikation.
2talRevision eller 2talRevisions underleverandører er ikke ansvarlige for fejl, tab, uautoriseret adgang, virus, forsinkelse, ødelæggelse mv. i forbindelse med eller forårsaget af elektronisk kommunikation og information.
12. Aftalens ophør
Er 2talRevision valgt som revisor, kan dette hverv bringes til ophør i overensstemmelse med de herfor gældende regler.
Medmindre der i aftalebrevet er angivet et opsigelsesvarsel, fortsætter aftalen til den opsiges af en af parterne. Ved Aftalens ophør skal Kunden betale 2tal-Revision for de indtil da leverede ydelser og/eller uafregnet tidsforbrug samt påløbne omkostninger og udlæg. Kunden skal desuden betale 2tal-Revision rimelige omkostninger affødt af Aftalens ophør.
2talRevision er berettiget til som led i hel eller delvis overdragelse af 2talRevisions virksomhed at overdrage rettigheder og forpligtelser i henhold til 2talRevisions aftaler med Kunden til anden revisionsvirksomhed, herunder som led i intern omstrukturering, betinget af, at dette ikke påfører kunden væsentlig ulempe eller meromkostninger.
13. Misligholdelse
Såfremt en af parterne misligholder sine forpligtelser væsentligt i henhold til Aftalen og/eller disse betingelser, er den anden part berettiget til at ophæve Aftalen.
Væsentlig misligholdelse af Kundens betalings-forpligtelser er gyldig grund til, at 2talRevision berettiget kan ophæve Aftalen. I tilfælde af væsentlig misligholdelse er en part berettiget til erstatning i henhold til dansk rets almindelige regler, jf. dog punktet om ansvarsbegrænsning.
14. Klage
Hvis Kunden ikke er tilfreds med vores bistand eller honorar, beder vi kunden om at kontakte os med henblik på afklaring.
2talRevision forpligter sig til at undersøge enhver klage omhyggeligt og hurtigt. Kunden er i denne sammenhæng forpligtet til, straks og skriftligt efter at have konstateret eventuelle fejl og mangler ved den leverede ydelse, at kontakte 2talRevision. I den forbindelse har 2talRevision ret til at afhjælpe eventuelle fejl og mangler inden for rimelig tid.
15. Lovvalg og værneting
Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen af Aftalen og/eller disse forretnings-betingelser afgøres under anvendelse af dansk ret ved de danske domstole.